Jeg er autoriseret psykolog og uddannet i Emotionsfokuseret Parterapi og Kognitiv Adfærdsterapi. Herudover arbejder jeg ud fra en Compassion Fokuseret tilgang.
Jeg har i alle mine år som psykolog interesseret mig for og arbejdet med par, forældre, børn og familier, og jeg har de seneste år valgt at specialisere mig i emotionsfokuseret parterapi og forældrerådgivning.
Udover mit nuværende særlige fokus på par og forældre, har jeg stor viden om angst, da jeg i tre år var psykolog ved Center for Angst på Københavns Universitet, hvor jeg blandt andet var medforfatter på behandlingsmanualen 'Få Styr på Angsten'.
Jeg hjælper derfor meget gerne børn, unge og voksne med angst inde på livet.
Jeg tager altid udgangspunkt i jer, mine klienter. Vi er sammen nysgerrige på, hvad I ønsker min hjælp til, og hvad I har brug for.
Tryghed er et særligt vigtigt fokus for mig og vores fælles arbejde foregår kun, når der er tryghed i rummet.
Jeg er nærværende og ærlig, og prøver sammen med jer på en rolig og kærlig måde at forstå, hvad I lykkes med, og hvad der bliver svært.
Jeg har ofte et særligt fokus på de nære relationer, hvilke uhensigtsmæssige mønstre, vi kan havne i her, og hvordan vi kan styrke forbindelsen til vores nærmeste og på den måde få mere ro, glæde og nærvær ind i vores liv.
Jeg modtager løbende supervision og har fast faglig sparring med psykologkollegaer, hvilket hjælper mig til at bevare min faglige skarphed.
Samtidig tilbyder jeg også meget gerne selv supervision til psykologer og andre faggrupper, hvilket jeg har stor erfaring med både fra PPR, Center for Angst og Center for Familieudvikling.
Privat bor jeg på Østerbro med min mand og vores to børn. Jeg er født i 1976 og kommer oprindeligt fra Sønderjylland, men har boet i København siden 2001.
UDDANNELSE
Januar 2013 Autoriseret psykolog, Psykolognævnet
2004 – 2010 Cand. Psych. fra Københavns Universitet
1996 – 2000 Folkeskolelærer fra Århus Dag- og Aftenseminarium
ERHVERVSERFARING
2019 – 22 Psykolog ved Center for Familieudvikling
Parterapi
PREP kurser og kurser for sammenbragte par
Forældrerådgivning
Individuel terapi
Projektleder på udviklingen af Partelefonen
Undervisning af frivillige til Partelefonen
Supervision af de frivillige
2016 - 2019 Psykolog ved Center for Angst på Københavns Universitet
Kognitiv terapi med børn og unge med angst
Supervision af psykologer og andre fagpersoner
Undervisning af psykologer og andre fagpersoner omkring børn og angst
Medforfatter på behandlingsmanualen ’Få Styr På Angsten’
2011 – 2016 Psykolog ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Område Indre By – Østerbro
Rådgivning og sparring til forældre, skoler og institutioner.
Observationer, sparring og handleplansarbejde omkring børn og unge med fokus på inddragelse af hele netværket.
Tovholder for en sparringsgruppe med fokus på angstproblematikker.
Cool Kids forløb.
Deltagelse i tværfagligt samarbejde omkring børn og unge.
Udarbejdelse af pædagogiske psykologiske vurderinger.
Vurdering i forhold til og henvisning til basis og specialpladser.
2010 - 2011 Psykolog ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Valby
Rådgivning og sparring til forældre, skoler og institutioner.
Observationer, sparring og handleplansarbejde omkring børn og unge med fokus på inddragelse af hele netværket.
Deltagelse i tværfagligt samarbejde omkring børn og unge.
Udarbejdelse af pædagogiske psykologiske vurderinger.
Vurdering i forhold til og henvisning til basis og specialpladser.
2007 – 2009 Vagt (studiejob) på Kvindehjemmet
Modtagelse, rådgivning og samtale med kriseramte kvinder og deres børn
2001 – 2007 Folkeskolelærer på Strandvejsskolen på Østerbro
Klasse- og kontaktlærer i indskolingen (1. – 4. klasse).
Specialklasselærer, indskolingsklasse for børn i alderen 6-8 år med Aspergers, ADHD eller socio-emotionelle vanskeligheder.
2000 – 2001 Folkeskolelærer på Jellebakkeskolen i Århus
KURSER
Maj 2022 - Fordybelsesdag: 'Terapeutens Selv' ved Lone Algot Jeppesen
Maj 2021 - 14 timers Masterclass i ’EFT – highreactive and trauma couples’ ved Lone Algot Jeppesen
Okt 2020 - 28 timers core skills advanced 3+4 trænings modul i Emotionsfokuseret Terapi
Jan 2020 - 28 timers core skills advanced 1+2 trænings modul i Emotionsfokuseret Terapi
Nov 2019 - Externship i Emotionsfokuseret Parterapi
Sep 2019 - Uddannelse i Partjek
2018-19 - 40 timers personlig udvikling med udgangspunkt i Compassion Fokuseret Terapi ved Mindwork
2018-19 - Den to-årige kognitive efteruddannelse ved Center for Angst
Jan 2019 - Lovgivning & Etik kursus, 12 timer ved Jytte Gandløse & Erik Lohmann-Davidsen
Sep 2018 - ADHD dag, 6 timer ved Jens Richard Jepsen, specialpsykolog i børne- og ungepsykiatri
Aug 2018 - Valg af interventionsformer, børn og unge ved Dansk Psykologforening
April 2017 - 30 timers CBT kursus ved Barbara Hoff Esbjørn & Sonja Breinholst
Jan 2017 - Autisme dag, 6 timer ved Lennart Pedersen; Center for Autisme
Nov 2016 - OCD dag, 6 timer ved Camilla Karmark, Lind & Karmark
2016 - Kursus Nyborg Strand: 'Angst hos Børn: Identifikation og intervention' ved Barbara Hoff Esbjørn
2015 - Cool Kids kursus ved Søren Benedikt Pedersen & Gry Ravn Rønne
2015 - Kursus 'Praksisnære psykologkompetencer” ved Benedicte Schilling
2015 - Kursus i Fri For Mobberi
2015 - WPPSI-IV kursus ved Käte From, specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
2012 - Kursus Nyborg Strand: 'Narrative tilgange til børn med diagnoser' ved Maggie Carey
2011 - WISC-IV kursus ved Käte From
2011 - Kursus i konsultative praksisformer ved Dorthe Nissen
#TrygTerapi #nærvær&ro #RelationersBetydning