Lotte Bukh https://lottebukh.dk Psykolog & Parterapeut Fri, 08 Nov 2024 09:24:32 +0000 en-US hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.6.2 https://lottebukh.dk/wp-content/uploads/2023/11/cropped-cropped-cropped-cropped-cropped-cropped-HjertestenPar-scaled-1-1-2-32x32.jpg Lotte Bukh https://lottebukh.dk 32 32 Hvorfor kan jeg ikke være mere ligeglad? https://lottebukh.dk/hvorfor-kan-jeg-ikke-vaere-mere-ligeglad/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvorfor-kan-jeg-ikke-vaere-mere-ligeglad https://lottebukh.dk/hvorfor-kan-jeg-ikke-vaere-mere-ligeglad/#respond Thu, 07 Nov 2024 10:32:49 +0000 https://lottebukh.dk/?p=1852 Tænker du også nogle gange, hvorfor rammer det mig så hårdt? Kan du føle dig overfølsom i dit parforhold og også tænke, hvis bare han…

The post Hvorfor kan jeg ikke være mere ligeglad? first appeared on Lotte Bukh.

]]>

Tænker du også nogle gange, hvorfor rammer det mig så hårdt?

Kan du føle dig overfølsom i dit parforhold og også tænke, hvis bare han eller hun kunne tage lidt mere hensyn til mig, så ville jeg måske ikke blive så påvirket?

Hvis ja, så er du helt normal. Vi bliver alle hårdere ramt af vores partner, og hvorfor? Det er der en virkelig god forklaring på:

Det ligger i vores biologi. Vi er skabt til at knytte os til dem, vi er tættest på. Vi ved fra tilknytningsteorien og forskningen i forbindelse hermed, at vi er lige så knyttet til og lige så afhængige af vores partner, som vi var afhængige af vores forældre, da vi var børn. ‘We are wired to connect with others’, vi er skabt til at forbinde os til hinanden, knytte os til andre.

Derfor knytter vi os til vores partner, og derfor kommer det til at betyde så meget for os, hvad vores partner siger og gør. Vi har brug for hinanden, og det er skræmmende, og derfor kommer ord og handling til at fortælle os noget om: Kan jeg regne med dig? Er du der for mig, når jeg har brug for det? Er der plads til mig? Er jeg god nok til dig? Er jeg den, du gerne vil have? Vil du mig stadig? 

Vi spørger os selv. Kan jeg trygt læne mig ind i relationen til dig? Kan jeg stole på dig? Kan jeg være sikker på, at du vil elske mig og være der for mig, også når jeg er urimelig eller kræver min plads, eller når vi er uenige? Kan jeg være den jeg er, sammen med dig?

Der er meget på spil lige her, og derfor kan vi ikke være ligeglade med hinanden. Derfor har vi så stor betydning for hinanden, og derfor kommer vores trivsel og vores parforhold også til at betyde så meget for vores generelle trivsel.

Så næste gang du bliver ramt af din partners adfærd eller ord, så husk at det er, fordi I har stor betydning for hinanden, fordi I er forbundet til hinanden, og netop derfor kommer der meget på spil. Det er helt forståeligt, at I bliver påvirkede af det og ikke bare kan være ligeglade.

Hvordan ville det mon være at huske på det lige der, hvor I er blevet ramt af noget, hvad ville der mon ske, hvis I der kunne sige: ‘Jeg kan mærke, at det her påvirker mig, og jeg tror, det er fordi, du betyder så meget for mig. Det er jo derfor, jeg ikke bare kan være ligeglad.’?

Måske kan I hjælpe hinanden videre her fra på en ny måde?

Måske kan parterapi også lige være den hjælp, I har brug for. En gang imellem er det svært at klare det selv. Det ved jeg af alle, og I kan altid kontakte mig lige her: 

hjertesten par

ADRESSE
Bispebjerg Torv 16, st
2450 København NV

MAIL
lottebukh@protonmail.com

MOBIL
+45 29 72 64 41

The post Hvorfor kan jeg ikke være mere ligeglad? first appeared on Lotte Bukh.

]]>
https://lottebukh.dk/hvorfor-kan-jeg-ikke-vaere-mere-ligeglad/feed/ 0
Konflikter i parforholdet https://lottebukh.dk/konflikter-i-parforholdet/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=konflikter-i-parforholdet https://lottebukh.dk/konflikter-i-parforholdet/#respond Fri, 01 Nov 2024 14:30:00 +0000 https://lottebukh.dk/?p=1829 Det er mønsteret, der er monsteret! Konflikter i et parforhold er ikke problemet. Det egentlige problem er den afstand, konflikterne skaber imellem os. ‘Det er mønsteret,…

The post Konflikter i parforholdet first appeared on Lotte Bukh.

]]>

Det er mønsteret, der er monsteret!

Konflikter i et parforhold er ikke problemet. Det egentlige problem er den afstand, konflikterne skaber imellem os. ‘Det er mønsteret, der er monsteret’, plejer jeg at sige i mine samtaler. Det er den afstand, der kommer imellem os, når vi prøver at sige noget vigtigt til hinanden, når vi virkelig kæmper for at få den anden til at forstå.

Der er konflikter i alle parforhold, og det vil ofte være omkring de samme temaer og småting i hverdagen. Hvorfor er det altid mig, der skal gå ud med skraldet? Hvorfor kommer du altid for sent? Nu har du igen ikke stillet dine sko på plads! Du sidder bare altid der og strikker! Nogle gange siger vi det højt til hinanden og andre gange holder vi det inde i os selv og møder den anden med en larmende tavshed. Uanset hvad, er der her grobund for at havne i en konflikt med hinanden. I en kamp om, hvem der har ret.

I den kamp oplever vi begge ofte, at vi kæmper og kæmper og lige meget hjælper det. Vi føler konflikterne gentager sig, vi prøver at løse dem, men lige meget hjælper det, og lige så stille kan vi havne i den opfattelse, at det er vores partner, der simpelthen ikke vil løse det, ikke vil rykke sig, ikke vil hjælpe os, ikke vil forstå.

Det er her det egentlige problem opstår. For når vi havner her, så kommer afstanden imellem os. Vi mister kontakten til hinanden for en stund, og ind imellem mister vi også lysten til at opsøge kontakten til hinanden igen.

Vi er havnet i et negativt mønster med hinanden, og jo mere vi prøver at få den anden til at forstå, jo mere kæmper den anden for det samme. Men i den kamp forsvinder nysgerrigheden og åbenheden, og ingen af os bliver mødt i vores egentlige behov. Med stor sandsynlighed er vi begge sårede lige her, og med stor sandsynlighed længes vi begge efter at føle os vigtige, betydningsfulde og gode nok for hinanden.

Hvis I kan genkende beskrivelsen, så ligner I alle andre par. Vi havner alle i mønstre i vores parforhold, og den gode nyhed er, at det er, fordi vi betyder så meget for hinanden.

Når vi havner i voldsomme konflikter over små ting, er det ofte fordi, vi betyder meget for hinanden, og fordi der ligger noget andet bag: En sårbarhed en længsel, vi ikke helt føler, vi bliver mødt i. Vi taler til hinanden med vores ydersider, men på indersiden er der som regel en sårbarhed, som det kan være meget sværere at dele og også sværere at få øje på og sætte ord på.

Men måske kan I hjælpe hinanden med det? Måske kan I hjælpe hinanden med at få øje på jeres mønster og sammen være nysgerrige på, hvad der ligger bag, hvad det er, der fylder på indersiden hos jer hver især? 

Måske kan parterapi også lige være den hjælp, I har brug for. En gang imellem er det svært at klare det selv. Det ved jeg af alle, og jeg ved også, at I ikke er de eneste, der har det sådan.

Jeg glæder mig til at høre fra jer, og I kan kontakte mig lige her: 

hjertesten par

ADRESSE
Bispebjerg Torv 16, st
2450 København NV

MAIL
lottebukh@protonmail.com

MOBIL
+45 29 72 64 41

The post Konflikter i parforholdet first appeared on Lotte Bukh.

]]>
https://lottebukh.dk/konflikter-i-parforholdet/feed/ 0
Inspiration til parforholdet https://lottebukh.dk/inspiration-til-parforholdet/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=inspiration-til-parforholdet https://lottebukh.dk/inspiration-til-parforholdet/#respond Thu, 12 Sep 2024 09:34:05 +0000 https://lottebukh.dk/?p=1773 Savner I også inspiration til parforholdet? Måske sidder I og tænker, kan vi selv gøre noget? Og hvor kan vi finde noget inspiration, hvis vi…

The post Inspiration til parforholdet first appeared on Lotte Bukh.

]]>

Savner I også inspiration til parforholdet?

Måske sidder I og tænker, kan vi selv gøre noget? Og hvor kan vi finde noget inspiration, hvis vi gerne selv vil prøve at gøre noget? Måske er I ikke selv fyldt med gode ideer. Har ikke lyst til at spørge naboen, og måske ved I ikke, hvor I skal finde inspirationen?
Så kan jeg varmt anbefale denne bog:

Her kan I finde inspiration og øvelser til parforholdet.
‘Kunsten at elske’ henvender sig til alle, der lever i et parforhold, uanset om I har nogle udfordringer, I gerne vil løse sammen, eller om I ønsker at styrke intimiteteten i det, I allerede har.
Bogen har fokus på: Hvordan opretholder man intimitet og nærhed gennem mange år? Hvordan bryder man onde cirkler og hvordan passer man på det, der går godt?

Måske kunne parterapi også være den inspiration, I søger? I altid velkomne til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om, hvad parterapi er for en størrelse, og hvad det kan bruges til. I kan kontakte mig lige her:

hjertesten par

ADRESSE
Bispebjerg Torv 16, st
2450 København NV

MAIL
lottebukh@protonmail.com

MOBIL
+45 29 72 64 41

The post Inspiration til parforholdet first appeared on Lotte Bukh.

]]>
https://lottebukh.dk/inspiration-til-parforholdet/feed/ 0
Relationers betydning https://lottebukh.dk/relationer-i-terapi/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=relationer-i-terapi Tue, 18 Jun 2024 14:26:35 +0000 https://lottebukh.dk/?p=1686 Relationer er bare vildt vigtige! Vores relationer – med vores familie, vores venner, vores partner og vores relationer til vores kolleger – er afgørende for…

The post Relationers betydning first appeared on Lotte Bukh.

]]>

Relationer er bare vildt vigtige!

Vores relationer – med vores familie, vores venner, vores partner og vores relationer til vores kolleger – er afgørende for vores velbefindende og livskvalitet. Det har stor betydning for os mennesker at have tætte og trygge relationer til andre.

En af de mest umiddelbare fordele ved tætte og trygge relationer er følelsesmæssig støtte.

Når vi står overfor livets udfordringer kan en god ven eller en støttende partner være vores klippe, vores trygge base.
Det gør en forskel, at vi mærker, at vi ikke stå alene og alene tanken om, at vi ikke er alene kan være nok til, at udfordringerne føles mindre.

Vi har stor betydning for hinanden, og derfor giver det også virkelig mening for mig at have fokus på vigtige relationer i mine terapier. Det er helt selvfølgeligt parrelationen, der er fokus på i parterapierne, men vigtige relationer kommer også ofte i fokus i mine andre samtaler.

For ligesom tætte relationer kan være en stor støtte for os, kan de nære relationer også være der, hvor vi oplever store udfordringer i vores liv. Hvor vi havner i konflikter og havner i noget svært. 

Det kan være relationen til vores forældre, til vores børn, til en god ven en kollega eller til vores chef.

Jeg hjælper meget gerne dig med at blive klogere på dine nære relationer og derigennem klogere på dig selv. Det er spændende at dykke ned, kan også være hårdt, men jeg har virkelig gode erfaringer med det.

Jeg glæder mig til at høre fra dig. 

Du kan kontakte mig lige her

hjertesten par

ADRESSE
Bispebjerg Torv 16, st
2450 København NV

MAIL
lottebukh@protonmail.com

MOBIL
+45 29 72 64 41

The post Relationers betydning first appeared on Lotte Bukh.

]]>
3 ting, der kan hjælpe dig med at skabe en tæt relation til dit barn https://lottebukh.dk/3-ting-der-kan-hjaelpe-dig-med-at-skabe-en-taet-relation-til-dit-barn/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=3-ting-der-kan-hjaelpe-dig-med-at-skabe-en-taet-relation-til-dit-barn Thu, 30 May 2024 09:37:49 +0000 https://lottebukh.dk/?p=1652 3 ting, der kan skabe en tæt relation til dit barn En tæt, stærk og tryg relation mellem barn og forældre er en af de…

The post 3 ting, der kan hjælpe dig med at skabe en tæt relation til dit barn first appeared on Lotte Bukh.

]]>

3 ting, der kan skabe en tæt relation til dit barn

En tæt, stærk og tryg relation mellem barn og forældre er en af de vigtigste forudsætninger for at børn trives og har det godt, men hvordan skabes den tætte relation i praksis?

Særligt tre fokusområder kan øge sandsynligheden for, at du kan skabe en tæt relation til dit barn.

1. Varme, kærlighed og involvering fra dig
Børn kan ikke få for meget varme og kærlighed fra deres forældre.
Lad ofte og gerne hver dag dit barn vide, at det er højt elsket og værdsat. Du kan ikke gøre det for meget.
Det er et vigtigt grundlag for den tætte relation til dit barn, at dit barn mærker din kærlighed tydeligt og ofte.
Varme og kærlighed dagligt er vigtigt, men involvering i dit barns liv har mindst lige så stor betydning. 
Brug tid sammen med dit barn og vis interesse i dit barns liv.
Mange børn svarer kun kort på, hvordan deres dag har været, hvis vi spørger til det, men bruger vi tid sammen med dem, får vi det ofte at vide helt spontant, og det hjælper os til at skabe en tættere relation til vores barn, at vi ved, hvad der foregår i deres liv, og at de kan mærke, at vi interesserer os for det.

2. Tag dit barn alvorligt
Børn har brug for at opdage, at de har deres egne følelser og meninger, og at de bliver taget alvorligt af de voksne omkring dem, og her selvfølgelig i særlig høj grad, at de bliver taget alvorligt af dig.
Du har en helt særlig betydning for dit barn, og derfor betyder det meget, hvordan du møder dit barn, når det giver udtryk for egne følelser og meninger. 
Vi kan nemt som forældre komme til at afvise vores børns følelser som noget pjat eller at forsøge at minimere dem, ved fx at sige ‘sådan skal du ikke have det’. Men sådan har de det! Og de har brug for at mærke, at det er ok, at det ikke nødvendigvis er noget, der skal fixes, og at der plads til det. Selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser. Det er ikke ok, hvis dit barn slår dig eller andre, men det er ok, at dit barn er vredt, også selvom du måske synes, at det ikke er noget at blive så vred over.
Børn har også brug for ind imellem at synes noget andet end deres forældre og at skabe deres egne holdninger, og på mange måder lykkes du ret godt som forælder, hvis dit barn tør synes og mene noget andet end dig. Det er et sundhedstegn, at dit barn tør udtrykke egne følelser og meninger overfor dig, selvom jeg ved, at det ind imellem kan være voldsomt og også kan være svært ikke at tage personligt. 

3. Vær en tydelig, konsistent og tryghedsskabende autoritet
Relationen mellem barn og forældre er ikke lige, og skal heller ikke være det. 
Hvis vi som forældre tør stå ved vores autoritet og er til at regne med for vores børn, gør det ganske enkelt vores børn tryggere og giver dem mere lyst til at komme tættere på os.
Lav regler og rammer, der passer til dit barns alder, og som indeholder en fleksibilitet, så de tilpasses i takt med, at dit barn modnes. Giv dit barn medindflydelse, når det giver mening. Det kan fx være indenfor nogle rammer, du har sat op, som fx du skal have lukkede sko på i dag, men du kan vælge mellem de tre her.
Man tror det måske ikke, men struktur er efter kærlighed, noget af det mest tryghedsskabende for børn. De bliver ganske enkelt mere trygge, når de ved, hvad de kan regne med fra os, og når de rammer vi sætter op er fair og til at forstå. Så tager dit barn dig alvorligt, og det er lige så vigtigt, som at du tager dit barn alvorligt.

Er det her noget, du kan bruge noget sparring til. Noget du bakser med, eller noget du bare ønsker at blive klogere på, så kan jeg kontaktes lige her

hjertesten par

ADRESSE
Bispebjerg Torv 16, st
2450 København NV

MAIL
lottebukh@protonmail.com

MOBIL
+45 29 72 64 41

The post 3 ting, der kan hjælpe dig med at skabe en tæt relation til dit barn first appeared on Lotte Bukh.

]]>
Det burde vi kunne klare selv! https://lottebukh.dk/det-burde-vi-kunne-klare-selv/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=det-burde-vi-kunne-klare-selv https://lottebukh.dk/det-burde-vi-kunne-klare-selv/#respond Thu, 22 Feb 2024 07:55:03 +0000 https://lottebukh.dk.linux22.dandomainserver.dk/?p=1008 ‘Det burde vi kunne klare selv’ Jeg møder ofte sætningen ‘Det burde vi kunne klare selv!!’. Alle andre kan, så hvorfor kan vi ikke?Men alle…

The post Det burde vi kunne klare selv! first appeared on Lotte Bukh.

]]>
Det burde vi kunne klare selv

'Det burde vi kunne klare selv'

Jeg møder ofte sætningen ‘Det burde vi kunne klare selv!!’. Alle andre kan, så hvorfor kan vi ikke?
Men alle andre kan ikke. Det er svært at være i et parforhold. Det er det for os alle.

Alle par havner ind imellem i noget svært, og hvorfor klare det selv, når man kan få hjælp? 

Og hvad sker der, når vi sammen sænker tempoet, når I får lov til at lytte til hinanden? Når vi hjælper hinanden med at forstå, hvad der sker, når det bliver svært, når tingene eskalerer, eller når I trækker jer fra hinanden og slet ikke føler jer forstået eller hørt.

Parterapien tilbyder et rum, hvor I kan tale sammen, hvor I kan lytte til hinanden og samtidig selv blive hørt. 

Vi bliver klogere sammen, og når vi gør det, bliver det ofte tydeligere, hvad der er brug for lige der, hvor I lige nu slet ikke ved det.

Er I blevet nysgerrige, så kan jeg kontaktes lige her 

hjertesten par

ADRESSE
Bispebjerg Torv 16, st
2450 København NV

MAIL
lottebukh@protonmail.com

MOBIL
+45 29 72 64 41

The post Det burde vi kunne klare selv! first appeared on Lotte Bukh.

]]>
https://lottebukh.dk/det-burde-vi-kunne-klare-selv/feed/ 0
3 tegn på at parterapi er en god ide https://lottebukh.dk/3-tegn-pa-at-parterapi-er-en-god-ide/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=3-tegn-pa-at-parterapi-er-en-god-ide https://lottebukh.dk/3-tegn-pa-at-parterapi-er-en-god-ide/#comments Thu, 30 Nov 2023 20:12:39 +0000 http://lottebukh.dk/?p=1 Tre tegn på at parterapi er en god ide Der kan være flere tegn, der kan indikere, at parterapi er en god ide. Her er…

The post 3 tegn på at parterapi er en god ide first appeared on Lotte Bukh.

]]>
3 Tegn På at Parterapi er en God Ide

Tre tegn på at parterapi er en god ide

Der kan være flere tegn, der kan indikere, at parterapi er en god ide.

Her er tre af de mest almindelige tegn på, at der er brug for hjælp til parforholdet:

1. Gentagne konflikter og kommunikationsvanskeligheder
Hvis I oplever gentagne konflikter, hvor I har svært ved at tale sammen, svært ved at lytte til hinanden og svært ved at forstå hinanden.
I kan måske have oplevelsen af ‘Here we go again!!!’. En oplevelse af, at konflikterne er helt fastlåste. Eller en oplevelse af, at intet hjælper, uanset hvor meget I prøver at løse det.
Måske forsvinder nysgerrigheden i mellem jer, og måske har I en oplevelse af at miste kontakten til hinanden for en stund.

2. Følelsesmæssig distancering, mangel på intimitet
Det at have mistet kontakten kan også føles mere vedvarende.
Måske oplever I en afstand imellem jer eller et tab af intimitet.
Måske har I en oplevelse af, at noget er gået tabt. I savner den følelsesmæssige forbindelse til hinanden.
Måske har I mindre sex eller slet ikke sex, eller måske oplever I store forskelle i lyst, og måske har I en oplevelse af, at intimiteten pludselig kun handler om sex eller ej, og at alt det andet intime imellem jer er næsten helt væk, forsvundet eller forbundet med noget svært eller akavet.

3. Store livsændringer eller svigt
Hvis I står overfor eller har været igennem store livsændringer, som fx tab af arbejde, stress, familiemæssige udfordringer, utroskab eller andre svigt kommer parforholdet ofte også under pres.
Det kan være virkelig svært at komme igennem store livsforandringer eller svigt uden hjælp. Mange par kan tænke, at de burde kunne klare det selv, men det er slet ikke rigtigt.
Det er ofte lige præcis her, at der virkelig kan være brug hjælp fra en parterapeut til at håndtere udfordringerne og komme ud på den anden side med en stærkere og mere tryg forbindelse til hinanden.

Gentagne konflikter og kommunikationsvanskeligheder, følelsesmæssig distancering, mangel på intimitet og store livsændringer eller svigt kan være tegn på, at parterapi er en god ide, men det er vigtigt at bemærke, at parterapi bestemt ikke kun er for par i krise. 

Alle par kan have brug for hjælp til at styrke og forbedre parforholdet, og parterapi kan sagtens være forebyggende. Det er aldrig for tidligt at søge hjælp, men det kan være for sent. Min erfaring er, at alle par ind imellem oplever noget, de har svært ved at håndtere selv. Alle nære relationer kan ind imellem være svære.

Så ræk ud jo før jo bedre… og få hjælp til jeres parforhold.

hjertesten par

ADRESSE
Bispebjerg Torv 16, st
2450 København NV

MAIL
lottebukh@protonmail.com

MOBIL
+45 29 72 64 41

The post 3 tegn på at parterapi er en god ide first appeared on Lotte Bukh.

]]>
https://lottebukh.dk/3-tegn-pa-at-parterapi-er-en-god-ide/feed/ 1