3 tegn på at parterapi er en god ide

Der kan være flere tegn, der kan indikere, at parterapi er en god ide.
Her er tre af de mest almindelige tegn på, at der er brug for hjælp til parforholdet:

1. Gentagne konflikter og kommunikationsvanskeligheder
Hvis I oplever gentagne konflikter, hvor I har svært ved at tale sammen, svært ved at lytte til hinanden og svært ved at forstå hinanden.
I kan fx have oplevelsen af 'Here we go again!!!'. En oplevelse af, at konflikterne er helt fastlåste, og at I gentager de samme konflikter igen og igen. Konflikter, hvor I oplever, at I bliver optagede af, at få den anden til at forstå, og hvor nysgerrigheden forsvinder imellem jer.

2. Følelsesmæssig distancering, mangel på intimitet
Hvis I oplever en afstand imellem jer eller et tab af intimitet.
Måske har I en oplevelse af, at noget er gået tabt. I savner kontakten til hinanden, den følelsesmæssige forbindelse.
Måske har I mindre sex eller slet ikke sex, eller måske oplever I store forskelle i lyst, og måske har I en oplevelse af, at intimiteten pludselig kun handler om sex eller ej, og at alt det andet intime imellem jer er næsten helt væk, forsvundet eller forbundet med noget svært eller akavet.

3. Store livsændringer eller svigt
Hvis I står overfor eller har været igennem store livsændringer, som fx tab af arbejde, stress, familiemæssige udfordringer, utroskab eller andre svigt.
Det kan være virkelig svært at komme igennem store livsforandringer eller svigt uden hjælp. Mange par kan tænke, at de burde kunne klare det selv, men det er slet ikke rigtigt.
Det er ofte lige præcis her, at der virkelig kan være brug hjælp fra en parterapeut til at håndtere udfordringerne og komme ud på den anden side med en stærkere og mere tryg forbindelse til hinanden.

Som sagt kan der være flere tegn på, at parterapi er en god ide.
Det er vigtigt at bemærke, at parterapi ikke kun er for par i krise. 
Alle par kan have brug for hjælp til at styrke og forbedre parforholdet, og parterapi kan sagtens være forebyggende. Det er aldrig for tidligt at søge hjælp. Alle par oplever noget, de har svært ved at håndtere selv, så ræk ud jo før jo bedre... og få hjælp til jeres parforhold.