Forældrerådgivning - Lotte Bukh https://lottebukh.dk Psykolog & Parterapeut Thu, 30 May 2024 09:51:09 +0000 en-US hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.3 https://lottebukh.dk/wp-content/uploads/2023/11/cropped-cropped-cropped-cropped-cropped-cropped-HjertestenPar-scaled-1-1-2-32x32.jpg Forældrerådgivning - Lotte Bukh https://lottebukh.dk 32 32 3 ting, der kan hjælpe dig med at skabe en tæt relation til dit barn https://lottebukh.dk/3-ting-der-kan-hjaelpe-dig-med-at-skabe-en-taet-relation-til-dit-barn/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=3-ting-der-kan-hjaelpe-dig-med-at-skabe-en-taet-relation-til-dit-barn Thu, 30 May 2024 09:37:49 +0000 https://lottebukh.dk/?p=1652 3 tingder kan hjælpe dig med at skabe en tæt relation til dit barn En tæt, stærk og tryg relation mellem barn og forældre er…

The post 3 ting, der kan hjælpe dig med at skabe en tæt relation til dit barn first appeared on Lotte Bukh.

]]>
/*! elementor - v3.21.0 - 22-05-2024 */ .elementor-widget-image{text-align:center}.elementor-widget-image a{display:inline-block}.elementor-widget-image a img[src$=".svg"]{width:48px}.elementor-widget-image img{vertical-align:middle;display:inline-block}

3 ting
der kan hjælpe dig med at skabe en
tæt relation til dit barn

En tæt, stærk og tryg relation mellem barn og forældre er en af de vigtigste forudsætninger for at børn trives og har det godt, men hvordan skabes den tætte relation i praksis?

Særligt tre fokusområder kan øge sandsynligheden for, at du kan skabe en tæt relation til dit barn.

1. Varme, kærlighed og involvering fra dig
Børn kan ikke få for meget varme og kærlighed fra deres forældre.
Lad ofte og gerne hver dag dit barn vide, at det er højt elsket og værdsat. Du kan ikke gøre det for meget.
Det er et vigtigt grundlag for den tætte relation til dit barn, at dit barn mærker din kærlighed tydeligt og ofte.
Varme og kærlighed dagligt er vigtigt, men involvering i dit barns liv har mindst lige så stor betydning. 
Brug tid sammen med dit barn og vis interesse i dit barns liv.
Mange børn svarer kun kort på, hvordan deres dag har været, hvis vi spørger til det, men bruger vi tid sammen med dem, får vi det ofte at vide helt spontant, og det hjælper os til at skabe en tættere relation til vores barn, at vi ved, hvad der foregår i deres liv, og at de kan mærke, at vi interesserer os for det.

2. Tag dit barn alvorligt
Børn har brug for at opdage, at de har deres egne følelser og meninger, og at de bliver taget alvorligt af de voksne omkring dem, og her selvfølgelig i særlig høj grad, at de bliver taget alvorligt af dig.
Du har en helt særlig betydning for dit barn, og derfor betyder det meget, hvordan du møder dit barn, når det giver udtryk for egne følelser og meninger. 
Vi kan nemt som forældre komme til at afvise vores børns følelser som noget pjat eller at forsøge at minimere dem, ved fx at sige ‘sådan skal du ikke have det’. Men sådan har de det! Og de har brug for at mærke, at det er ok, at det ikke nødvendigvis er noget, der skal fixes, og at der plads til det. Selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser. Det er ikke ok, hvis dit barn slår dig eller andre, men det er ok, at dit barn er vredt, også selvom du måske synes, at det ikke er noget at blive så vred over.
Børn har også brug for ind imellem at synes noget andet end deres forældre og at skabe deres egne holdninger, og på mange måder lykkes du ret godt som forælder, hvis dit barn tør synes og mene noget andet end dig. Det er et sundhedstegn, at dit barn tør udtrykke egne følelser og meninger overfor dig, selvom jeg ved, at det ind imellem kan være voldsomt og også kan være svært ikke at tage personligt. 

3. Vær en tydelig, konsistent og tryghedsskabende autoritet
Relationen mellem barn og forældre er ikke lige, og skal heller ikke være det. 
Hvis vi som forældre tør stå ved vores autoritet og er til at regne med for vores børn, gør det ganske enkelt vores børn tryggere og giver dem mere lyst til at komme tættere på os.
Lav regler og rammer, der passer til dit barns alder, og som indeholder en fleksibilitet, så de tilpasses i takt med, at dit barn modnes. Giv dit barn medindflydelse, når det giver mening. Det kan fx være indenfor nogle rammer, du har sat op, som fx du skal have lukkede sko på i dag, men du kan vælge mellem de tre her.
Man tror det måske ikke, men struktur er efter kærlighed, noget af det mest tryghedsskabende for børn. De bliver ganske enkelt mere trygge, når de ved, hvad de kan regne med fra os, og når de rammer vi sætter op er fair og til at forstå. Så tager dit barn dig alvorligt, og det er lige så vigtigt, som at du tager dit barn alvorligt.

Er det her noget, du kan bruge noget sparring til. Noget du bakser med, eller noget du bare ønsker at blive klogere på, så kan jeg kontaktes lige her

hjertesten par

ADRESSE
Bispebjerg Torv 16, st
2450 København NV

MAIL
lottebukh@protonmail.com

MOBIL
+45 29 72 64 41

The post 3 ting, der kan hjælpe dig med at skabe en tæt relation til dit barn first appeared on Lotte Bukh.

]]>